Studiesystemer

Landingssider: Se alle din uddannelses studieordninger

Alle uddannelser på AAU har en tilknyttet webside - kaldet en landingsside - hvor uddannelsens publicerede studieordninger i alle årgange vises.

En studieordning vises på en uddannelses landingsside, hvis den er tilknyttet uddannelsen i Uddannelsesbasen (ved uddannelsesversion-id) og er publiceret i Studieordningsbasen.

Alle landingssiderne opdateres automatisk i takt med, at nye årgange oprettes og nye studieordninger publiceres i disse årgange. Admins på Studieordningsbasen behøver dermed ikke gøre noget aktivt for at vedligeholde siderne.

Derfor kan det anbefales at linke til en uddannelses landingsside, hvis du vil give eksempelvis nuværende eller kommende studerende et overblik over, hvilke studieordninger der gælder for den pågældende uddannelse. Hver uddannelse har en dansk- og en engelsksproget landingsside, der kan linkes til separat.

Link til landingssider

Linket til landingssiderne er permanent og kan dermed med fordel anvendes på hjemmesider, i dokumenter osv. uden behov for løbende opdatering af linket, når der publiceres nye studieordninger. Linket genereres automatisk baseret på uddannelsens nøgleoplysninger fra Uddannelsesbasen – fx har landingssiden til bacheloruddannelsen i Datalogi i Aalborg denne adresse: https://studieordninger.aau.dk/Datalogi-Bachelor-Aalborg-Dansk-BachelorBSc, der er oprettet baseret på uddannelsens navn, kategori, campus, udbudssprog og grad.

Nedenfor ser du et eksempel på en landingsside for Socialrådgiveruddannelsen i Aalborg

Hvor finder jeg min uddannelses landingsside?

Du finder alle uddannelsers landingssider ved at logge ind i Studieordningsbasen og navigere til ’Administration’ og ’Landingssider’. (NB: Du behøver ikke særlige adgange eller rettigheder til dette – alle ansatte ved AAU har adgang til at se links til landingssider)

Derefter vælger du uddannelseskategori og klikker ’Vælg’, hvorefter alle landingssider inden for den kategori vises. For hver uddannelse kan du vælge mellem en dansk- og en engelsksproget landingsside.

Du kan enten venstreklikke på det ønskede link for at åbne siden i din browser, eller højreklikke og vælge ’Kopier linkadresse’ – linket kan derefter indsættes, hvor du ønsker.

 

Adgange og rettigheder