For at oprette en ny studieordning skal du klikke på ’Opret’ øverst til venstre:
NB: ’Opret’ er kun synlig, hvis du er administrator i Studieordningsbasen. Se i øvrigt afsnittet om adgange og rettigheder.
Når du har klikket på ’Opret’, kommer du til siden ’Opret samling’ (NB: I Studieordningsbasen er ’samling’ det sammes som ’studieordning’).
Du kan herefter vælge, om du vil oprette en ’Ny blank samling’ eller ’Opret samling på baggrund af en eksisterende’. Du bør altid vælge ’Opret samling på baggrund af en eksisterende’, da du herved får mulighed for at vælge at kopiere en eksisterende studieordning eller skabelon, så du ikke skal indtaste alle afsnit forfra:
Derefter skal du udfylde følgende felter:
1. Uddannelsesniveau ('Kategori' for uddannelsen)
2. Kopi af (udfyldes når du opretter på baggrund af en eksisterende studieordning, herunder også skabeloner)
Ved at vælge ’Kopi af’ tages en kopi af en eksisterende studieordning, der efterfølgende kan redigeres inden publicering. Du kan vælge mellem alle eksisterende studieordninger i den pågældende kategori.
Udover eksisterende studieordninger findes der en skabelon for samtlige uddannelseskategorier, der er vedligeholdt af Studie-IT. Denne bør du som udgangspunkt vælge, når du opretter en ny studieordning. Skabelonen ligger øverst i menuen og starter med ’_SKABELON FOR’. Når du vælger at tage udgangspunkt i skabelonen, er mange afsnit udfyldt på forhånd.
Hvis du skal lave en ny version af en eksisterende studieordning, vil det typisk være den eksisterende studieordning, du bør tage udgangspunkt i (kopierer) – især hvis der kun er tale om mindre ændringer.
3. Dansk og engelsk titel
Du kan oprette en studieordning på dansk, engelsk eller begge. Uanset hvad du vælger, skal du angive studieordningens titel på begge sprog. Du skal desuden til sidst i titlen angive det årstal, hvor studieordningen blev godkendt.
Eksempel: ’Studieordning for bacheloruddannelsen i energi 2015’ og ’Curriculum for the Bachelor of Science Programme in Energy 2015’.
4. Inddateres på
Her vælger du, hvilke(t) sprog, studieordningen skal inddateres på – dansk eller engelsk. Da en studieordning altid relaterer sig til en specifik uddannelse, der er godkendt på et af sprogene, vil man oftest blot vælge dette sprog. Det er dog tilladt at lave en ”uautoriseret” oversættelse ved behov – blot skal det fremgå tydeligt ved en disclaimer (et forbehold) i studieordningens forord, hvilken sprogversion, der er den formelt godkendte, og hvilken der er oversættelsen. Ordlyden på disclaimeren (forbeholdet) kan ses i hjælpeteksten til afsnittet ’Forord’.
5. Fakultet/skole/studienævn
Her angives studieordningens organisatoriske tilhørsforhold
6. Uddannelses-versions-id
Dette felt skal udfyldes med id-nummeret på den version af en uddannelse, studieordningen beskriver. Vær opmærksom på, at en uddannelse kan have mere end én version. En ny uddannelsesversion opstår, når der foretages ændringer til en eksisterende uddannelse i Uddannelsesbasen – typisk vil du ved oprettelse af en ny studieordning ønske at linke studieordningen til den nyeste (og gældende) version af uddannelsen. Dette gøres for at kunne hente diverse informationer om uddannelsen, nærmere bestemt ’tags’ og oplysninger om bl.a. specialiseringer til brug for oprettelse af kursusblokke.
Uddannelses-versions-id’et finder du ved at fremsøge uddannelsen i Uddannelsesbasen, hvor alle AAU’s uddannelser er registreret. Klik på uddannelsen og kopier uddannelses-versions-id’et, der står i browserens adressefelt efter ’DegreeProgrammeID=’ som vist nedenfor:
I eksemplet er uddannelses-versions-id’et for kandidatuddannelsen i Akustik og audioteknologi ’124d7e90-6031-41c7-b5c8-bc56283fda26 ’ – dette id sættes ind i uddannelsesversions-id.
7. Feltet ’Udløbsdato’ skal kun udfyldes, når der er mere end én version af studieordning – f.eks. hvis der findes en 2015- og en 2017-version af den samme studieordning, og der stadig er studerende indskrevet på 2015-versionen. Den ældste version af studieordningen skal forsynes med en udløbsdato – se afsnittet om versioner af studieordninger for mere information.
8. Feltet ’Metabeskrivelse’ skal ikke udfyldes og kan blot efterlades tomt.
Når du har udfyldt ovenstående felter, klikker du på ’Opret samling’, hvorefter du er klar til at udfylde studieordningens afsnit og oprette kursusblokke.