Studiesystemer

Hvordan opretter jeg en modulgruppe?

For at oprette en modulgruppe skal du navigere til studieordningens forside, vælge 'Rediger' og derefter 'Rediger kursusblokke'.

Derefter skal du klikke på ’Opret kursusblok’, og derefter skal du vælge ’Type: Modulgruppe’:

Desuden skal du vælge, om modulgruppen skal oprettes som:

'Ny, blank kursusblok'

  • Vælges denne mulighed, skal du udfylde al data i modulgruppen

’Opret kursusblok på baggrund af en eksisterende’

  • Her får du mulighed for at vælge en kursusblok, der allerede er oprettet i den pågældende studieordning og tage en kopi af denne. Dette kan være en fordel, hvis du f.eks. allerede har oprettet en valgfagsgruppe til én specialisering, og du gerne vil oprette en valgfagsgruppe til en anden specialisering. Hvis de to valgfagsgrupper har mange fællestræk, vil det være hurtigere at tage en kopi og lave de nødvendige tilretninger.

Desuden skal du vælge et navn til modulgruppen. Navnet bruges internt til at identificere modulgruppen og vises altså ikke på den offentlige visning af studieordningen.

Du skal desuden udfylde metadata for modulgruppen - metadata vil typisk være, at modulgruppen er en valgfagsgruppe samt information om, hvor mange moduler/ects den studerende skal vælge.

Når du har udfyldt felterne klikker du på ’Opret’, og systemet viser følgende skærmbillede:

Under ’Nyt modul’ har du muligheden for at indsætte forskellige modultyper. Der er de samme muligheder tilgængelige som ved et uddannelsesforløb, men i modulgruppen vil det typisk kun være relevant at indsætte moduler af typen ’Konstitueret’.

Modulgrupper, i modsætning til uddannelsesforløb, bruges typisk til at oprette valgfagsblokke, som derefter indsættes i et uddannelsesforløb.

Når du har tilknyttet de ønskede moduler, klikker du på ’Gem’.

Her kan du se et eksempel på en modulgruppe.

Adgange og rettigheder