Studiesystemer

Hvordan kan jeg se indholdet i en studieordning?

Når du har fundet en studieordning, kan du klikke på studieordningen i venstremenuen for at se yderligere detaljer:

Øverst på siden kan du se, hvor studieordningen er i godkendelsesforløbet, og du har mulighed for at se studieordningen i et preview - dvs. som den vil se ud, hvis den blev publiceret nu:

Hvis du klikker på ’Vis dansk’ eller ’Vis engelsk’, vil du få vist et preview af, hvordan den offentlige visning af studieordningen vil se ud, uanset om studieordningen er publiceret eller ej. Om du kan vælge ”Vis dansk” og/eller ”Vis engelsk” afhænger af, hvilket/hvilke sprog, studieordningen er inddateret på.

Du har to muligheder for visning, nemlig 'Samlingsvisning' og 'Offentlig visning'.

  • ’Samlingsvisning’ viser de afsnit, du som bruger selv kan redigere
  • ’Offentlig visning’ viser alle studieordningens afsnit, inkl. de såkaldte ’generelle afsnit’ (se mere nedenfor)

For at se alle afsnit inkl. de generelle skal du vælge ’Offentlig visning’ og for kun at se de afsnit, du selv kan redigere, skal du vælge ’Samlingsvisning’.

ed preview-visning vil du samtidig få vist knappen 'Hent moduler som PDF', hvormed at du kan hente en PDF-fil med oversigt over de moduler som er inddateret i studieordningen.

Der vil også blive vist en advarsel i skærmbilledet, således det er tydeligt, at du ikke ser på den offentlige version af studieordningen, men en version, der er baseret på indtastningen i administrationsdelen - du kan se et eksempel på dette nedenfor. Du kan læse mere PDF-generering i afsnittet om offentlig visning.

 

Dernæst kommer skærmdelen ’Obligatoriske afsnit’. Disse afsnit skal udfyldes af brugeren, før studieordningen må publiceres:

Alle afsnittene i en studieordning er nummereret, men du vil opleve, at der er ’huller’ i nummereringen af de obligatoriske afsnit – f.eks. fremgår afsnittene 2, 10-13 og 15 ikke i ovenstående eksempel. Dette skyldes, at disse afsnit tilhører gruppen af generelle afsnit, som du ikke kan redigere. De generelle afsnit udfyldes og opdateres af Studiesystemer, på baggrund af informationer fra Uddannelsesjura. I Master-studieordningerne er afsnit 15 dog et obligatorisk afsnit.

Indholdet i de generelle afsnit går på tværs af flere eller alle studieordninger på det pågældende uddannelsesniveau, og derfor kan de vedligeholdes fra centralt hold, så brugeren ikke behøver udfylde dem og samtidig sikres konsistens på tværs af universitetet. Et eksempel på et generelt afsnit er ’Bekendtgørelsesgrundlag’ og ’Dispensationer’.

Hvis du oplever ukorrekte information i de generelle afsnit, bedes du henvende dig hos Uddannelsesjura.

På ovenstående billede vises linket ’Rediger dansk’. Dette er kun synligt, når studieordningen er i redigeringstilstand. Se i øvrigt afsnittet om redigering af studieordning for mere information.

Adgange og rettigheder