Når du opretter en ny studieordning, vil du i de fleste tilfælde oprette den baseret på en skabelon. I skabelonen er der en del informationer, som er udfyldt på forhånd og derfor ikke behøver redigering. F.eks. er afsnittene ’Fakultetstilhørsforhold’ og ’Studienævnstilhørsforhold’ udfyldt på forhånd, og du har i de fleste tilfælde ikke behov for at ændre eller tilføje tekst.
I skabelonerne er der tilføjet ’XX’ de steder, hvor du selv skal udfylde informationer, som eksemplet nedenfor:
For at finde de steder i studieordningen, hvor der står ’XX’, kan du med fordel vælge at se et preview af hele studieordningen (se afsnittet om visning af studieordning). Derefter klikker du på ’Ctrl + F’ og søger på ’XX’. Derefter vil du kunne se de steder i studieordningen, hvor der mangler at blive udfyldt information, jf. skabelonen.
Vær i øvrigt særligt opmærksom på, at hvis du har adgang til at se en studieordning, der starter med ’_SKABELON’, må du ikke redigere i den. Skabelonerne bruges til at oprette nye studieordninger og vedligeholdes af Studiesystemer.