Studiesystemer

Hvordan kan jeg se, hvilke ændringer der er foretaget på et modul?

Du har mulighed for at se ændringshistorik på et modul.

Dette kan være relevant, når du f.eks. skal godkende ændringer til et modul og vil have overblik over, hvilke ændringer der er foretaget siden sidste godkendelse, eller blot se, hvordan et modul så ud på en given dato.

Ændringshistorikken finder du ved at gå til modulets forside og se under ’Historik’:

På billedet ser du alle de handlinger, der er foretaget på modulet, siden det blev oprettet. samt hvilken bruger der har foretaget ændringen.

Du kan lave en sammenligning mellem to historik-versioner af et modul. Dette gøres ved at markere de to historik-versioner, du ønsker at sammenligne, og derefter klikke ’Sammenlign versioner’:

Derefter får du vist et skærmbillede, hvor de to valgte historik-versioner sammenlignes, og hvor:

1. Grøn tekst angiver, at der er indsat tekst i den nyeste historik-version, der ikke var i den ældste
2. Rød tekst angiver, at der er fjernt tekst i den nyeste historik-version, der var til stede i den ældste
3. Orange tekst angiver ændringer til layout.

NB: Hvis den eneste ændring er et statusskifte, f.eks. fra ’Hos forfatter’ til ’Hos studienævn’ kan du ikke udvælge historik-versionen til sammenligning.