Alle ansatte på AAU har adgang til Modulbasens administrationsdel, og alle ansatte kan se og oprette moduler. Dog kræves der administratorrettigheder for at godkende moduler til næste niveau i en godkendelsesproces – både godkendelse af oprettelse, ændringer til og sletning af moduler.
Rettighederne er opsat som følger:
Se og opret | Rediger | Anmod om sletning | Send til studienævn | Send til institut | Send til Fakultet | Publicer | Godkend sletning | |
Alle ansatte | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej |
Modulforfatter | Ja | Ja - tildelte moduler | Ja - tildelte moduler | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej |
Modulansvarlig | Ja | Ja - tildelte moduler | Ja - tildelte moduler | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej |
Studienævns-administrator |
Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Nej | Nej | Nej |
Institut- |
Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Nej | Nej |
Fakultets-administrator | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
System-administrator (Studiesystemer) |
Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
Ovenstående tabel viser, at jo højere niveau, man rent organisatorisk befinder sig på, jo større mulighed har man for at sende et modul igennem godkendelsesprocessen. Vær dog opmærksom på, at man som administrator kun kan administrere moduler, der hierarkisk ligger direkte under ens eget niveau. Eksempelvis har en institutadministrator kun administratorrettigheder for moduler, der er tilknyttet det pågældende institut, og tilsvarende gælder for studienævnsadministratorer.
Derudover har Studiesystemer adgang til alle niveauer i processen for alle fakulteter, institutter og studienævn. Studiesystemers rettigheder vil dog kun blive brugt til support, fejlsøgning mv. og ikke til vedligeholdelse af modulbeskrivelser.
Du kan se på det enkelte modul, hvem der er administrator på de forskellige godkendelsesniveauer:
Hvis du har behov for at få ændret dine rettigheder, skal du henvende dig til en superbruger.